I PsykologAid er vi psykologer med mange års erfaring i børn, forældre og familier. 

Vi tilbyder både behandling, supervision og undersøgelser på specialistniveau. Vi er optagede af at hjælpe dig/jer i den ønskede udvikling på en omsorgsfuld og kompetent måde. Klinikken er beliggende i Roskilde. 

I PsykologAid er vi psykologer med mange års erfaring i børn, forældre og familier. Klinikken er beliggende i Roskilde.

Vi tilbyder både behandling, supervision og undersøgelser på specialistniveau, og vi er optagede af at hjælpe dig/jer i den ønskede udvikling på en omsorgsfuld og kompetent måde.

"

Jeg besluttede mig for at starte til psykolog, fordi jeg havde tilknytningsproblemer i alle mine romantiske relationer, hvor jeg havde enormt meget tankemylder, angst for at miste personen og afhang meget af at blive valideret af personen, før jeg følte mig værdig. Jeg gik fra den ene romantiske relation til den anden. Efter et forløb hos Maiken har jeg lært at elske mig selv uden behov for andre eller deres validering af mig. Jeg har lært at være alene uden at føle mig tom og at begå mig i “det frie”, hvor jeg fokuserer på, hvad der gør MIG glad, og hvordan jeg således ikke har brug for andre end mig selv til at føle mig tryg. Hos Maiken er mine følelser og tanker blevet mødt med respekt og omsorg, og jeg har dertil fået plads til at fordybe mig. Jeg har kunne mærke fremskridt efter hver session, som vi har haft. Maiken har derfor været den største hjælp til at få guidet mig hen til der, hvor jeg er nu.

Kvinde, 20 år

Tina, tak for hjælpen, det flyttede os som forældre til et bedre sted, og vigtigst, så var vores søn utrolig glad for at komme hos dig. Vi har efterfølgende fået en gladere dreng, som kan og vil mere, vi har løst, det “uløselige”, og nye og gamle udfordringer fylder mindre både hos os og ham. Vi fortsætter med at udvikle os, på egen hånd, inspireret af den vej du har vist os – tak for det.

Forældre til dreng på 9 år

Alle mennesker gennemgår svære tider. Den tid jeg gik igennem var især hård, jeg var nybagt mor, syg og dybt fortvivlet. I samarbejde med Tina, fik hun nænsomt styrket mig, hun læste mig ufattelig godt, og udfordrede mig der hvor jeg skulle.

Jeg fik konkrete råd og gode værktøjer med, til at omstille mit sind, til en bedre version af mig selv, som en forvandling til et nyt menneske. Uden at jeg følte mig som en patient, tværtimod jeg følte mig som et menneske, der delte sit skrøbelige indre, med et medmenneske hvor jeg blev set, hørt og forstået!!

Tina er helt klart anbefalesværdig! Til at stilne ens sind, finde sig selv og udvikle sig til noget bedre! Få healet de sår man bærer på.

Nybagt mor, i midt 30’erne

Vi oplever vores datter har det godt og hviler meget mere i sig selv. Mange ting har ændret sig, og vi er også blevet meget klogere hen ad vejen. Maiken, tak for din uvurderlige hjælp til os alle.

Forældre til 16-årig

Gruppesupervision:

Jeg får fagligt, og personligt, et stort udbytte af supervisionen. Tina er god til at sætte rammer for indhold af supervisionen. Den mindfulde landingsøvelse i starten af supervision, giver et godt grundlag for at skabe fokus. Hun er god til at tage imod nye medlemmer af gruppen, og får fulgt op på tidligere supervisioners indhold. Supervisionen gør brug af flere metoder, som skaber nuancerede perspektiver. Der er plads til både humor og seriøsitet i supervisionen, hvilket giver en god balance.

Mandlig pædagog på en behandlende heldagsskole

Som socialrådgiver i en familieafdeling har jeg samarbejdet med psykologerne fra PsykologAid. De har i samarbejdet, møderne og i det som de har udarbejdet skriftligt, været utrolig professionelle. Med deres store psykologiske og brede erfaring har de været tydelige i deres vurderinger og samtidig mødt de sårbare familier med ro, tid og omsorg.

PsykologAid får mine varmeste anbefalinger.

Socialrådgiver i en kommunal familieafdeling